|
|
|
|
|
|
|
 |
|
Her cykler Claus på hovedvejen midt i Kolymas centrale guldområde, nær ved landsbyen Debin.
"Kom maj, du søde milde" er nok ikke det første indfald man får, når man ser dette billede. Ikke destomindre er billedet taget i midten af maj måned 1997 i Kolyma, ca. 400 km nord for Magadan, lige i nærheden af selve floden Kolyma.
|
|
|
|
| 2. del af 4: Modsat oplevelserne året før viste det sig, at denne gang var Kolyma lige præcist så hårdt og barsk, som det så ud oppe fra flyet. Vi kom ind i en virkelig snestorm og temperaturer omkring minus 20° C. En enkelt dag var det direkte uforsvarligt, og det var kun på et hængende hår, at vi nåede frem til det varme hotel i landsbyen Atka. Her måtte vi vente i nogle dage, før vejret tillod, at vi kunne fortsætte rejsen mod nord, ind i verdens koldeste beboede område.
|
|
|
| Der skal ikke være tvivl om, at det var meget hårdt at komme igennem dette barske område, men det var også fantastisk og storslået. Is og sne dækkede alle bjerge og floder. Aldrig har jeg set så flot et landskab!
Besværlighederne havde også sine fordele. Trafik var der næsten ikke noget af, og de mange lastbiler med udstyr til og fra guldminerne på de støvede grusveje, havde været et rent helvede for os året før. Flere af de få trafikanter vi mødte, stoppede op for at tale med os, og vi fik foræret mad og øl. I Magadanregionen fik vi foræret Faxe Lager, der hurtigt frøs til is, da vi ikke havde lyst til kold øl, mens vi frøs helt ind til knoglerne.
Jeg fik genset adskillige af de mange gæstfrie russere, jeg havde mødt året før, og jeg og Claus blev modtaget med åbne arme. Helt uden problemer var det dog ikke, for Claus følte sig ofte overset, og det var ikke helt uden hold i virkeligheden.
Selvom det kun var lidt mindre end et år siden, jeg sidst havde været i Kolyma, var meget allerede forandret. Magadan by havde fået markant flere butikker og cafeer. Flere af de borgmestre, jeg havde mødt året før, var blevet afsat ved de første frie lokalvalg. Mange af de nye borgmestre var kvinder.
|
|
 |
|
| I landsbyen Jagodnoe kom vi ud på jagt med Aleksander, som jeg havde mødt året før. Der er mange "Aleksander" i Rusland, men vores vært har jeg senere fundet ud af, var Jagodnoes borgmester. Vi havde troet, at han var en tidligere KGB-officer, hvilket i øvrigt også var rigtigt, men Aleksander var populær i landsbyen og blev genvalgt som borgmester ved det første frie lokalvalg i Rusland, der havde fundet sted få måneder, før jeg ankom til byen for anden gang. |
|
 |
|
Her bliver ænderne fra billedet herover plukket. Til venstre er det Jagodnoes fængselsdirektør, i midten er det Aleksander, Jagodnoes borgmester, og til højre er det en fængselsvagt. Det var vagten, som skød ænderne, og de blev til en dejlig suppe med krydderurter og kartofler. |
|
I Jagodnoe havde holdet fået en ekstraordinær god modtagelse året før. Aleksander havde været vores vært. Det var tydeligt, at han var en mand med stor myndighed i området, men vi vidste ikke hvordan. En mulighed var, at han var tidligere KGB-mand og stadig var i sikkerhedstjenesten FSB, KGB's afløser.
Også denne gang blev der taget virkeligt godt imod os af Aleksander, og vi blev inviteret ind på hans kontor, hvor han bl.a. viste billeder af fanger, han havde arresteret. Jo, Aleksander havde været KGB-mand og fejlagtigt konkluderede vi, at han stadig var i sikkerhedstjenesten.
Om aftenen kom vi ud sammen med nogle af Aleksanders venner. Vi gik på jagt og jeg fik for første gang affyret et våben. Med i festen indgik uhyggelige mængder af vodka, og jeg tror, vi fik tæt på en liter pr. mand i løbet af aftenen og natten! Jagtudbyttet blev tre ænder, der røg i gryden sammen med kartofler og krydderurter.
Natten sluttede med et tur i sauna og bassin. Bassinet var for lille til at være beregnet til svømning, men det meget større end et almindeligt bad. Det blev en uforglemmelig aften og nat, men vi fik ikke cyklet videre den næste dag.
Selv i 2007 huskede mange af indbyggerne mig fortsat: "Ahhh, det var dig, som var på druk med vores borgmester!" - Ja, det var det jo, og på den måde fandt jeg ud af, at Aleksander var Jagodnoes borgmester de to gange, jeg mødte ham. Her er det vigtigt at nævne, at eftersom han også var borgmester anden gang jeg så ham, så må han have været populær i sin by, for han havde beholdt sit embede efter det første frie valg. I dag bor han ikke mere i Kolyma. Han er flyttet til en lille by lige uden for Skt. Petersborg. Hans datter var vist flyttet med, men hans søn bor fortsat i området.
Næste - 3. del: Kampen mod elementerne
|
|
|
|
