www.sibirien.dk: Verdens værste tour

1. af 3 dele: Planlægningen

Planlægning af et drømmeprojekt



1. del af 3: I 1995 fik jeg, Jens Alstrup, en ide: At tage flyet til Stillehavet og cykle "hjem" til Europa gennem Sibirien. Inspirationen kom fra Hjalte Tin og Nina Rasmussens bog, "Blandt fremmede venner", hvor de skrev om deres motorcykelrejse i Sovjetunionen i slutningen af 1980'erne. En anden inspirationskilde var Morten Østergaard, der i Roskilde Cykle Ring havde fortalt om sin cykelrejse i Kina i 1994. Da Morten var en af inspirationskilderne, var det nærliggende at spørge ham, om han havde lyst til at deltage i rejsen. Det ville han gerne og han spurgte, om han kunne tage en studiekammerat med på rejsen. Kammeraten var Søren Søgaard Jørgensen, som blev vores "vildmarksekspert". Søren havde været på rygsækture i Sverige. Ikke meget af en ekspertice, men den var bedre end den, jeg og Morten var i besiddelse af.		Holdet på prøvetur i Sydsverige i påsken 1996, kort før vi skulle til Sibirien. Udstyret fungerede rimeligt, men vi havde fundet ud af, at det gjorde vores teamwork ikke.
		Mit første udkast til ekspeditionen er ved et tilfælde blevet gemt. Det blev skriblet på et stykke lyserødt papir i en undervisningstime om processdiagrammer til brug for programmering af software. Mit eget diagram var af en ganske anderledes type end den, der blev vist på tavlen. Den endelige rute blev ikke helt som på det oprindelige udkast.
En fiasko under forberedelse Ovenstående skulle være recepten til en fiasko, men det var faktisk endnu værre. Vi ønskede alle tre brændende at komme af sted på vores store rejse, men vi var end ikke enige om selve formålet med rejsen. Skulle vi holde hårdt på at gennemføre hele den planlagte rejse og dermed være væk i meget lang tid? Skulle vi bruge tid på mødet med russerne og dermed forlænge rejsen yderligere? Eller skulle vi forkorte projektet ad hoc og ikke være forpligtet over for projektets oprindelige ide? Oven i disse udfordringer kom, at vi var meget forskellige personligheder. Læg her til, at vi som udgangspunkt skulle "dele" ledelsen af vores projekt. Imidlertid mente Morten, sådan som jeg ser på det i dag, at ledelsen skulle indordnes som i cykling. Dvs. at den fysisk stærkeste rytter bestemmer (Morten selv). Selv er jeg ud af en entreprenørfamilie, og her er det opfinderen eller initiativtageren, der er den indlysende leder, og det var mig. Dermed var vi to, der mente, at nogen skulle være mere "fælles" end andre, når det handlede om ekspeditionens ledelse. Skulle vi være blevet hjemme? Eller have udeladt en deltager? Ingen af delene var en mulighed. Vi kunne rejse sammen eller slet ikke, og da vi måtte erkende problemerne, havde vi allerede været i medierne og havde "blameret" os som de seje karle, der skulle ud og prøve kræfter. Det ville på den baggrund have været ynkeligt at meddele, at vi desværre måtte opgive. På de følgende sider kan du se lidt om, hvordan rejsen kom til at forløbe. Næste: 2. del: Nedsmeltning under ekspeditionen