|
| Stroganov og Østtartarernes Rige |
|
|
|
 |
|
Familien Stroganovs fæstning i Solvytjegodsk, hvor fra familien havde sin magtbase. Billede fra Wikipedia Link. |
|
|
|
| Familien Stroganov var i generationer en stat i staten i Moskovi og senere i Det Russiske Rige. Familien havde sit imperium i byen Solvytjegodsk (bynavnet betyder "Saltværkerne ved Vytjegodsk" (en flod)) nord for Moskva, ikke langt fra byen Kotlas. Her havde de saltværker, skov- og landbrug og drev også pelshandel. Familieoverhovedet var Anika Fjodorovitj Stroganov og i 1558 fik han koncessionen over Perm-området (samme sted som byen, men før den blev bygget), for at kunne udvinde jern og kobber i området og hertil udvide pelshandlen mellem Sibirien og Moskovi.
Stroganovernes magtfordeling op til 1581
|
|
|
| Anikas havde tre sønner, Jakov, Grigorij og Semjon, der overtog ledelsen af handelsimperiet ved hans død i 1570. Semjon ledede familiens magtcenter i Solvytjegodsk til sin død i 1586, mens Jakov og Grigorij ledede besiddelserne i Perm. Dette var dog ikke uden tvister, for de to af brødrene mente, at Semjon var blevet forfordelt og klagede til Zaren, som gav dem medhold. Yakov døde i 1577 og hans søn, Maksim, overtog sin fars post. I 1578 døde Grigorij og hans søn, Nikita, overtog sin fars post. Det var således to fætre, Anikas børnebørn, der ledede Stroganovernes besiddelser i Perm, da Jermak ankom med sin bande i 1581, mens onklen, Semjon, Anikas søn, ledede besiddelserne i Solvytjegodsk.
I 1581 stod Moskovi svagt. Ganske vist havde Ivan den Grusomme for længst indtaget Vesttartarernes Rige (hvor Kazan var hovedstad), men han havde store vanskeligheder med Polen og Sverige, som endda kulminerede med, at Polen lykkedes at indtage Moskva kort efter Ivans død. Hele forsvaret af grænsen til Østtartarerne (Sibirien) var derfor uddelegeret til familien Stroganov, så Ivan kunne koncentrere sig om grænserne mod vest.
Østtarternes Rige var en noget ukendt størrelse. Man vidste at de havde været meget stærke, men en hær fra Altai (i det nordlige Centralasien), under ledelse af kongen Kutjum, havde fordrevet østtartarernes konge Bekbulat fra hovedstanden Isker eller Sibir, hvorfra den slagne tartarhær måtte flygte mod syd under ledelse af Bekbulats søn, Prins Seydjak.
Samme år, 1581, ankom kosaklederen Jermak med sin bande af sørøvere til Stroganovernes hovedkvarter i Perm. Jermak var på flugt fra Zarens hær, der havde fået nok af sørøvere på Volgafloden, efter at englænderne havde truet med at opsige alle handelsaftaler, hvis pirateriet ikke kom under kontrol.
Opsummering før angrebet
Lyder det forvirrende? Jo, det er det. Men kort fortalt, så har vi en kejserlig hær fra Moskovi, der befinder sig over tusinde kilometer væk i kamp med Polen og Sverige. I Perm (området, ikke byen) har vi en forholdsvis stærk hær under familien Stroganov og en røverbande under Jermak. I Sibirien har vi en konge med en stærk hær i hovedstaden Sibir, og mod syd har vi en slagen hær under ledelse af den dræbte tartarkonges søn, Prins Seydjak.
|
|
 |
|
| Familien Stroganovs våbenskjold fra en gammel familiekrønnike. |
|
 |
|
 |
|
Fortællingen siger, at de to Stroganovfætre blev meget bange, da Jermak og hans bande på 5.000 mand (Remezovkrønniken) ankom til deres fæstning. For at få Jermak væk fortalte fætrene ham om den gyldne stad, Sibir, hvor der var masser af pelsværk og andre skatte. De ville endda hjælpe Jermak med skibe, våben og proviant og lade nogle af deres egne folk følge med for at indtage de umådelige skatte.
En anden krønnike, Stroganovkrønniken, fortæller, nok mere sandfærdigt, at Jermak havde en bande på 540 mand. Husk på, at der var tale om sørøvere fra Volgafloden, og der må have været grænser for, hvor mange der kunne være på floden.
I alle tilfælde, tog Jermak og hans bande af sted i 1581. Vi ved det ikke, men man kan antage, at i virkeligheden var bevæbningen af Jermak et politisk mestertræk begået af Stroganoverne. Kong Kutjums styrke var ukendt, og var han svag og Jermak vandt, ville Stroganoverne få hovedparten af rigdommene. Gik det galt, kunne man påstå, at Jermak blot var en sørøver på egenhændigt eventyr og måske slippe med at betale en mindre bod i erstatning og kappe Jermaks hoved, hvis ikke tartarerne selv havde gjort det forinden.
En ting er sikkert: Stroganoverne var så mægtige mænd, at de umuligt kunne have været bange for en enkelt sørøverbande.
Jermaks første kampe
Ingen ringere end Gud selv sikrede Jermak sejren over Kutjums styrker, første gang de udkæmper et slag på floden Tobol, langt inde i Østtartarernes Rige. Slaget fandt sted i 1582, efter Jermaks bande havde overvintret i Uralbjergene på vej ind i Østtartarernes Rige.
|
|
|
| Til venstre vises en rekonstruktion af Stroganovs befæstede by i Permområdet, ca. 60 km nord for byen Perm. Om rekonstruktionen er baseret på rigtige arkæologiske udgravninger, eller om der er tale om en gennemsnitlig rekonstruktion af en typisk befæstet russisk by, vides ikke, men byerne var meget ens i deres opbygning i denne periode.
Her over: En byport fra en befæstet by i frilandsmuseet ved Lisvjanka ved Bajkalsøen, ca. 70 km fra Irkutsk. Byporten er ægte og ikke en rekonstruktion.
Fotos: Jens Alstrup 2006
|
|
 |
|
Den Almægtige i kamp for for Jermak. Enhver, der skød med sin bue mod Herren, blev ramt af Herrens krigere og faldt død om. På Wikipedia Commons, kan du se flere af de andre Remezovtegninger Link. |
|
Kutjums soldater sender en regn af pile ind over Jermaks skibe, men Frelserens billede viste sig mirakuløst på et banner, der ved helt egen hjælp bevægede sig over floden og beskyttede kosakkerne mod tartarernes pile.
Da skibene fortsatte forbi bagholdet, viste sig den store og vidunderligt skønne konge, Jesus Krist, Den Almægtige Herre, sig, båret på sin trone af bevingede krigere. De tartarer, der skød pile mod Herren, faldt straks døde om.
Det var hårde odds for tartarerne, og de flygede tilbage til deres hovedstad, Isker eller Sibir (Isker er dens tartariske navn og Sibir er dens Altaiiske navn). En lidt mere naturlig forklaring er, at kosakkerne havde skydevåbet og effektive jernskjolde i deres skibe, mens tartarerne kun havde sværd og pile.
Stroganovernes første møde med tartarnes hær
Helt så godt gik det ikke tilbage i Permområdet. Kutjum havde ikke kun sendt sin hær ud mod Jermaks bande, men også ind i Permområdet og her lykkedes det hans styrker at overvinde et af Perms fæstninger under ledelse af Kutjums kronprins, Mamentkul (Muhammed), som vi kommer til at høre mere om. Stroganovfætrene måtte derfor bede om hjælp fra Zar Ivan d. IV.
Ivan blev rasende og skrev et politisk spændende brev, hvor han skældte Stroganoverne hæder og ære fra, fordi de egenhændigt havde iværksat dette militære eventyr. Til straf måtte Stroganovfætrene lade Jermak blive henrettet i Moskva, hvis felttoget mislykkedes. Gik det godt, ville de få 20 års skattefrihed. Jeg er sikker på, at fætrene ikke var specielt bekymrede for Jermaks hals, og tilsagnet om skattefrihed, underbygger teorien om aftalt spil.
Ivan kunne ikke undvære sine egne tropper og beordrede derfor onklen, Semjon Stroganov, til at sende forstærkninger til sine nevøer i Perm, og således vandt de over de tropper, som Kutjum havde sendt i deres retning.
Næste: Jermaks endelidt
|
|
|
|
