| Planen for ekspeditionen var, at holdet skulle blive det første nogensinde, der krydsede hele Sibirien udelukkende ved brug af cykel, for så vidt der overhovedet var nogen vej at køre på. Det østligste vejpunkt i Sibirien, og dermed også i Asien, er Magadan. I vest er der mange muligheder, men grænsen er defineret af vandskellet mellem Asien og Europa midt i Uralbjergene. Da vi fik hjælp fra det daværende Frederiksborg Amt, som havde Perm som venskabsregion, blev det fastlagt, at vi skulle slutte ekspeditionen i Perm, ca. 200 km. inde i Europa.
Det med "Sibirien" er i øvrigt lidt af en tilsnigelse, for rent faktisk ligger Magadan i Russisk Fjernøsten, men i tiden før Oktoberrevolutionen i 1917, var det hele regnet for at være Sibirien.
|
|
Kortet viser, hvor jeg rent faktisk fik cyklet på den planlagte rute. I alt fik jeg cyklet 6.780 km ud af de planlagte 9.130 km. En regnefejl gjorde i øvrigt, at vi oprindeligt troede, at ruten var på ca. 8.700 km. Jeg var den eneste fra vores lille hold, der nåede frem til Perm, men uden at opnå den ønskede rekord. Rekorden fik jeg året efter i 1997. Grafik: Jens Alstrup.
|
|
|
 |
|
|
|
| Vores sponsoransøgning fra starten af 1996. Den var meget flot efter datidens standarder. Det er med nogen undren, at jeg læser den i dag. I ansøgningen er vi virkeligt 'drengene', der skal ud og prøve kræfter med en udfordring. Klik på billedet, så kan du selv læse ansøgningen i dens fulde længde. |
|
Her kan du se, dag for dag, hvor jeg cyklede, og hvor langt jeg cyklede. Indholdet er nok mest interessant for cykelnørder og læsere af min roman, "Verdens værste tour", hvor folderen kan bruges som guide for de enkelte dage. |
|
|
|
